Vi har haft saunaen varmet op og alt tyder på, at det er en smuk, velfungerende og meget rummelig sauna! Vi har dog et lille problem med, at der er lidt for fugtigt - specielt i forrummet, så vi arbejder på hurtigst muligt at få etableret noget mere ventilation. I dag og i morgen (onsdag d. 8. nov. og tors. d. 9.) vil vi derfor køre udtørring i nat- og dagtimerne, men saunaen er åben om aftenen! Så VELKOMMEN i varmen allerede i aften - hvor der meget passende er fuldmåne! Men nok desværre skjult bag skyerne.
De foreløbige åbningstider bliver man-fre: kl. 6:30 - 9:30 og igen om eftermiddagen fra kl. 16 - 22:30, dog fredag allerede fra kl. 15. I weekenden er der varme på fra kl. 6:30 - 22:30.
Vi ved, der er mange ønsker i forhold til åbningstider, men der skal jo indgås kompromis mellem ønsket om adgang på alle tider vs. økonomi, CO2-belastning og samfundssind. Når/hvis nogen spørger kan I fortælle, at vi selv betaler for strømmen - der er ingen kommunale midler involveret i saunadriften.
Det ser i øvrigt ud til, at isoleringen virker, så saunaen er varm ganske længe efter, at ovnen slukker! I første omgang er foregår al styring "remote". Afhængigt af strømforbrug og priser, bliver der måske mulighed for, at man kan tænde for en times varme på panelet i forrummet.
Der kommer også snart saunagus! Det bliver i begrænset mængde, så længe vi kun har "Sauna 1" - også et kompromis...
Der mangler stadig knager, hylder og noget finish både i forrummet og udenfor - men det kommer, så snart vi har tid. Og så planlægger vi en lille fejring på lørdag, hvor "Sauna 1" også får et smukkere navn! Spændende, ikke? Mere herom følger snarest.
Nedenfor finder i information og regler for brugen - de er også kommet på hjemmesiden.
De varmeste hilsner fra
Bestyrelsen
Adgang til saunaen
Der er kun adgang for medlemmer af Furesø Badeklub
Brug altid gerne din brik på låsen, også selv om døren står åben, så vi mulighed for at monitere brugen
Ingen adgang for børn under 16
Ingen sko - hverken i sauna eller vindfang
Ingen drikke- eller madvarer
Fødder skal skylles i skyllekarret, inden du går ind
I saunaen
Badetøj er frivilligt, men tag hensyn til dine med-badere, og skal man have badetøj på ved saunagus.
Sid altid på et håndklæde - det er af hensyn til hygiejnen og saunaens holdbarhed
Sport, yoga eller anden fysisk aktivitet er ikke tilladt
Musik er ikke tilladt
Tal dæmpet og inkluderende
Vær søde og gode ved hinanden
Krænkende eller grænseoverskridende adfærd tolereres ikke, og medfører øjeblikkelig bortvisning og ekskludering
Brug af ovnen
Du må gerne lave damp, men brug kun vand i små mængder og spørg altid først andre i saunaen, om det er okay?
Brug kun rent vand - ikke søvand
Vandet kan hentes i ovnspanden og tappes fra den hane, der sidder i indergården på den anden side af porten. Du skal bruge din nøglebrik for at få adgang
Olier, krydderier, m.m. er ikke tilladt på ovnen eller i saunaen i øvrigt
Hvor gør du af dine ting?
Mobil og nøgler kan lægges på hylden i vindfanget
Sko stilles udenfor saunaen
Kåber, tasker og lign. kan hænges på knagerne udenfor saunaen.
Vindfanget bruges alene til at holde varmen inde i saunaen og må derfor ikke bruges som opholdssted, omklædningsrum eller til opbevaring af tøj, tasker eller sko
Hvordan kan du hjælpe?
Udover at følge ovenstående regler og anvisninger bedes du:
Efterlade saunaen som du gerne vil finde den. Vær derfor med til at feje sand m.m. op, inden du går.
Fylde og tømme skyllekarret udenfor efter behov. Du kan fylde med vand fra søen. Vær opmærksom på at tømme karret et godt stykke væk fra saunaen
Bruge din nøglebrik, når du går ind i saunaen - også selvom andre holder døren for dig. Så hjælper du os, så vi kan følge brugen af saunaen, og på den måde optimere åbne-lukketider og brugen af strøm
Vi lægger stor vægt på, at Furesø Badeklub skal være et positivt og inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og taget godt imod. Vi håber, at I alle vil bidrage aktivt til, at dette bliver den bærende kultur i vores forening.