Vores ordinære generalforsamling afholdes mandag d. 4. marts kl. 18:00 i lokale 8 i Stien Kultur- og aktivitetscenter, se kortet.
Parkering og adgang
Der er et begrænset antal parkeringspladser til biler på parkeringen ved Midgård, men masser af pladser ved Farum Bytorv. Indgang ved den røde pil, hvor der også er cykelparkering.
Foredrag: Tag kontrol over din egen sundhed
For nogle af os er en af fordelene ved vinterbadning, og grunden til at det er så betydningsfuldt i vores liv, at det kolde vand kombineret med saunaens varme har en smertelindrende effekt. Vi har derfor bedt Marcus Heller holde et foredrag om smerter og skader og give os en grundigere forståelse af, hvorfor de opstår, og hvad vi kan gøre for at minimere deres indvirkning på vores liv.
Marcus vil guide os gennem kroppens komplekse verden og på en let forståelig måde forklare årsagerne til smerter. På foredraget vil Marcus give os indsigt i, hvordan vores hjerne og nervesystem direkte påvirker vores smerteoplevelse og hvor intens den kan være.
.
Marcus er ekspert i behandling af langvarige eller kroniske skader, smerter og gener i muskler, sener og led. Desuden er behandlingen af psykiske problemstillinger såsom angst, stress og depression et særligt fokusområde for Marcus.
Forplejning
Klubben byder på en sandwich kl. 18, hvis man tilmelder sig senest søndag d. 3. ved at "købe" en billet her: https://furesobadeklub.dk/events#sandwich. Desuden vil der være øl og vand.
Dagsorden
Vi regner med at kunne åbne generalforsamlingen ca. kl. 19:15 efter sandwich og foredrag. Dagsorden ifølge vedtægterne:
1. Valg af dirigent og stemmetællere.
2. Bestyrelsens beretning. Efterfølgende er der god tid til drøftelse af det forløbne år og planer for fremtiden.
3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse. Det reviderede regnskab vil blive fremlagt.
4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår uændrede kontingenter, dvs. 50 kr. for "Begrænset medlemskab" og 250 kr. for "Fuldt medlemskab". (Begrænset medlemskab er kun for medlemmer af den tidligere klub "Furisterne", som ikke ønsker adgang til saunaerne)
5. Indkomne forslag. Der er ikke indkommet forslag til behandling.
Bestyrelsen stiller et forslag om en ændring af vores vedtægter, som man skal være 16 år for at kunne blive medlem.
6. Fremlæggelse af budget og evt. forretningsorden.
7. Valg af bestyrelse og suppleanter.
8. Valg af revisor.
9. Eventuelt.
Vi glæder os - og hvis kender vores medlemmer ret, bliver der nok gang i debatten...
De varmeste hilsner
Bestyrelsen