Medlemsside
På denne side finder du oplysninger, som kun relevante for dig, som har et aktivt medlemskab
Nøglebrikker
Som fuldt medlem får du en nøglebrik med armbånd udleveret, som giver adgang både til vores egne saunaer og til faciliteterne i kælderen under Furesøbad.
Nøglebrikken er personlig og må ikke overdrages til andre. I tilfælde af eventuelt misbrug vil den blive spærret og dit medlemskab suspenderet. Brugen af brikken logges i kommunens system.
Det koster 150 kr. i depositum at få udleveret en brik. Ved evt. udmeldelse bliver brikken deaktiveret, og du kan få 150 kr. retur ved aflevering af brikken. r
Vi udleverer dem jævnligt og annoncerer tiderne i vores lukkede facebookgruppe.
Hvis du er medlem og har været uheldig at miste din nøglebrik kan du betale for en ny på knappen her
Facebookgrupper
Vi har to private Facebookgrupper, som du kan blive medlem af, MEN KUN hvis du er medlem af klubben! Her slår vi små arrangementer og tips op. Hvis du planlægger et dyp og gerne vil have selskab, skriver du bare tid og sted. Smid også gerne flotte billeder og andet op, som kan bidrage til det fine fællesskab.
Klik på Facebook-logoet herunder for at komme til hovedgruppen, hvor du skal anmode om at blive medlem. Så snart vi har tjekket dit medlemskab, bliver du lukket ind.
I hovedgruppen finder du også link til en gus-gruppe, som du selv kan melde dig ind i. Her poster vi informationer og gus, så du behøver kun at være med i denne ekstra gruppe, hvis du er interesseret i gus.
Medlemsfordele
Som medlem har du gratis adgang til vores saunaer.
Du får mulighed for at deltage i gus til 50 kr. - 125 kr., afhængigt af formen.
Vi arbejder med flere muligheder, som kommer her, når de er faldet på plads.
Hvis du har idéer eller kontakter, må du endelig give os et praj!
Regler for brugen af vores saunaer
FUUR og IGNIS
Saunaerne står på stranden ved Furesøbad. De er indkøbt af Furesø Badeklub, og drives af foreningens medlemmer. Det er således helt afgørende, at vi får et stærkt og ansvarligt fællesskab bygget op omkring brugen af saunaen, så alle får glæde af den. Her følger regler og retningslinjer, som vi forventer I læser igennem og respekterer.
Varmeplan
Vi kommer nok til løbende at tilpasse tiderne for, hvornår saunaerne er varme. Det er hele tiden et kompromis mellem at have varme på mest muligt, så flest muligt får glæde af saunaen - og omvendt vil vi gerne undgå, at saunaerne står varme og brænder unødig energi af med ingen eller meget få gæster. Det tager ca. en time fra varmen tændes til saunaen er rigtigt varm og når den slukker igen falder den ret langsomt igen i temperatur. Så hvis du godt kan lide lidt mindre end 80° (som er standardtemperaturen), kan du du jo komme lidt tidligere eller lidt efter nedenstående tider.
Kl. 6:00-22:15 er begge saunaer ca. 80° varme.
-
Mandag og torsdag kl. 6-8:30 er IGNIS lukket for rengøring.
-
Tirsdag og fredag kl. 6-8:30 er FUUR lukket for rengøring.
-
Når der er annonceret gus vil IGNIS være lukket for alm. brug.
-
Der vil desuden blive lukket enkelte gange for nødvendig vedligehold.
Adgang til saunaen
-
Der er kun adgang for medlemmer af Furesø Badeklub
-
Brug altid din brik på låsen, også selv om døren står åben, så har vi mulighed for at monitere brugen
-
Hav altid medlemsarmbåndet på, så det er nemt for andre at se, at du er medlem
-
Ingen adgang for børn under 16
-
Ingen sko - hverken i sauna eller vindfang
-
Ingen drikke- eller madvarer
-
Fødder skal skylles i skyllekarret, inden du går ind
I saunaen
-
Badetøj er frivilligt til almindelig sauna, men tag hensyn til dine med-badere ved at tildække dit skridt. Ved saunagus skal man have badetøj på.
-
Sid altid på et håndklæde - det er af hensyn til hygiejnen og saunaens holdbarhed. Desuden skal du også have et lille håndklæde til fødderne.
-
Det er ikke tilladt at spærre sin plads ved at efterlade sit håndklæde, mens man går ud og dypper
-
Sport, yoga eller anden fysisk aktivitet er ikke tilladt
-
Musik er ikke tilladt
-
Tal dæmpet og inkluderende i FUUR. Der er stillesauna i IGNIS, så der er det kun tillladt med praktiske beskeder og hilsener.
-
Vær søde og gode ved hinanden
-
Krænkende eller grænseoverskridende adfærd tolereres ikke, og medfører øjeblikkelig bortvisning og ekskludering
Brug af ovnen
-
Du må gerne lave damp, men brug kun vand i små mængder og spørg altid først andre i saunaen, om det er okay
-
Brug kun rent vandværksvand, som hentes i saunaspanden og tages fra hanen indenfor porten. Vi brugte tidligere vand fra søen, men grundet usikkerheden om, hvorvidt PFAS kan gå på luftform, bruger vi nu grundvand.
-
Olier, krydderier, m.m. er ikke tilladt på ovnen eller i saunaen i øvrigt
Hvor gør du af dine ting?
-
Mobil, briller og nøgler kan lægges på hylden og knager i vindfanget
-
Sko stilles udenfor saunaen
-
Kåber, tasker og lign. kan hænges på knagerne udenfor saunaen.
-
Vindfanget bruges alene til at holde varmen inde i saunaen og må derfor ikke bruges som opholdssted, omklædningsrum eller til opbevaring af tøj, tasker eller sko
Hvordan kan du hjælpe?
Udover at følge ovenstående regler og anvisninger bedes du:
-
Efterlade saunaen som du gerne vil finde den. Vær derfor med til at feje sand m.m. op, inden du går.
-
Fylde og tømme skyllespandene udenfor efter behov. Du kan fylde med vand fra søen. Vær opmærksom på at tømme spandene et godt stykke væk fra saunaen
-
Bruge din nøglebrik, når du går ind i saunaen - også selvom andre holder døren for dig. Så hjælper du os, så vi kan følge brugen af saunaen, og på den måde optimere åbne-lukketider og brugen af strøm
Vi lægger stor vægt på, at Furesø Badeklub skal være et positivt og inkluderende fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og taget godt imod. Vi håber, at I alle vil bidrage aktivt til, at dette bliver den bærende kultur i vores forening.